Tilbudsberegner til NimTag A/S

Ansættelsestype – Fuldtid
Lokation – Hovedkontor i Hedehusene

200+

Antal projekter

30+

Års erfaring

100+

Antal ansatte

Tallene afspejler hele NimGruppen samlet. Bemærk, at selskaberne har forskellige ejerkredse, herunder Mendole.

Tilbudsberegner med kommercielt drive! Kan du både regne en sag & lukke den?

Hos NimTag arbejder vi med større tagdækningsprojekter, og vi søger nu en resultatorienteret tilbudsberegner, der vil mere end at regne tilbud. Du tager ansvar for hele processen fra den første kalkulation, til ordren er vundet og sagen er overdraget til produktionen.

Du bliver en del af et dynamisk hold, hvor der er korte beslutningsveje, tydelige mål og plads til at gøre en forskel for forretningen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Kalkulation & udarbejdelse af tilbud på større tagdækningsprojekter
  • Aktiv & systematisk opfølgning på afgivne tilbud
  • Kundekontakt, møder, forhandling & salg
  • Fokus på hitrate, ordreindgang & lønsomhed
  • Opbygning & pleje af relationer til bygherrer, rådgivere & samarbejdspartnere
  • Tæt samarbejde med tilbudsafdelingen, entrepriseledere & den øvrige organisation
  • Ansvar for egne sager fra tilbudsmulighed til vundet ordre & overdragelse til produktionen

Hvem er du?

Du motiveres af at skabe resultater og ser et afgivet tilbud som starten på en salgsproces, ikke afslutningen. Du er kommercielt stærk, tager initiativ og arbejder struktureret. Du trives med klare mål og ansvar, og du har lyst til at være med til at udvikle NimTags forretning.

Det er en fordel, hvis du har:

    • Erfaring med kalkulation og tilbudsgivning i bygge- eller tagbranchen
    • Erfaring med salg, kundedialog og forhandling
    • Kendskab til tagdækning og større entrepriser

Vi tilbyder

  • En central rolle med stor indflydelse på egne sager og resultater
  • Et engageret og fagligt stærkt hold inden for tagdækning
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En del af NimGruppen med fællesskab på tværs af fag
  • Løn & pension efter kvalifikationer

Vi har en moderne ledelsesstil og værdsætter medarbejdere, der tager initiativ og ansvar. Hos os kan du i høj grad være med til at præge din hverdag.

Sådan søger du jobbet

Finder du jobbet interessant?

Så send din ansøgning og CV til vores HR, Andreea Mercurean, på aam@nimgruppen.dk senest 30.november 2026.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR, Andreea Mercurean, på +45 60 61 90 78 eller aam@nimgruppen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!